Kontrastfyldt tilbygning og renovering
I 2018 skabte Lokato en forandring af eksisterende bolig med en 29 m2 tilbygning samt en 44 m2 carport til en familie, der ønskede mere plads både indvendigt og udvendigt.
Lokato var en stor hjælp i processen fra ideer og ønsker til konkretisering af planerne for ombygningen. Derudover gjorde Lokato planlægnings- og byggefasen overskuelig og gnidningsløs for os, også når der opstod ikke-forventede udfordringer.
Lokato havde gennem byggeriet fokus på naturligt lysindfald, og badeværelset og multirum fik derfor henholdsvis en lystunnel og ovenlys for at bringe lyset helt ind i huset.
Tilbygning og omkransning om huset endte ud med en løsning, der inkluderede:
- Multirum til børnene
- Skur på 22 kvadratmeter
- Tilbygning på 29 kvadratmeter
- Carport på 44 kvadratmeter
- Efterisolering i loftsrum
- Ovenlys og lystunnel i badeværelse og multirum
- Overdækning på terrassen.
Eksisterende skur: 22 m2
Tilbygning: 29 m2
Ny carport: 44 m2
Fokus på kontraster
Lokato kom med som totalentreprenør på projektet og stod for både skitsering, projektering og byggeledelse.
Familien ønskede at bibeholde den eksisterende carport, men at udvide den og få skabt en sammenhæng mellem carport, uderum og inderum. Lokato sikrede denne sammenhæng ved at skabe en signatur, der omkranser hele huset og ender ud i en overdækning på terrassen.
Kransen blev illustreret gennem 3D-visualiseringer og fik samme udtryk som carport og tilbygning. Et udtryk, der skabte en tydelig rød tråd i bebyggelsen samtidigt med at stå i kontrast til det røde murstenshus.
Tilbygning og delvis renovering
Familien havde ønske om flere værelser, og tilbygningen skulle derfor placeres i forlængelse af huset. I tilbygningen blev der etableret et multirum med adgang fra de øvrige værelser – til stor glæde for husets yngste.
Bryggerset, der tidligere lå placeret i husets entré, hvor tilbygningen blev bygget, blev reetableret i skuret i forlængelse af carporten for, at det ikke skulle tage pladsen inde i selve huset og for at have en mere markeret entré til gæster.